Syg samfundstendens

I Danmark indføres sorg som en diagnose. Med navnet forlænget sorgreaktion og/eller forlænget sorgforstyrelse. Det skal stoppes. Noget som er et livsvilkår alle bliver ramt af gennem livet, er nu i risiko for, at blive sygelig gjort.  Vi har skabt et samfund, hvor noget der er en helt almindelig adfærd, men svære processer, skal sættes i diagnostiskere rammer, for at vi kan få hjælp. Som mennesker skal vi registreres i systemer og sættes i bokse, og vi skal have en diagnose, for at systemerne kan træde til  med hjælp. Det er en glidebane, der i stedet for at hjælpe den enkelte risikerer at stigmatisere os  og gøre os syge. Når vi bliver behandlet som syge i bestemte lineære forløb, for noget der bestemt er en svær proces, kan det være med til at stigmatisere os, for så er vi jo stemplet som syge, og ikke indenfor normalen i adfærd. At være sorgramt er svært og en lang proces, som tager tid og skal have sin tid at komme igennem. Men jeg vil ikke stemples som syg og jeg vil have retten til hjælp, uden at blive stemplet. Den samme ret, sætter jeg fokus på for os alle, så vi kan få lov at være i vores sorg, og modtage hjælp uden at blive sygelig gjort. Jeg er bekymret for de samfunds tendenser der har udviklet sig med, at hvis vi ikke udstråler velbehag og lykke, er der noget galt. Det er der ikke – vores livsvilkår er: At livet er på godt og ondt. Og vi skal have lov, at reagere på det onde, uden at blive stemplet som syge. Husk det: Du er ikke syg, du er tværtimod normal, når du græder, er ked af det, er frustreret og ikke lige kan finde lykke og velbehags udtrykket frem. Det er samfunds tendensen der er syg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *